Zwartbless får

Hos os går fårene frit hele året. De har en løsdriftstald og bestemmer selv om de vil være inde eller ude.


Vi har plantet mere end 2 ha lavskov med surkirsebær, valnødder og hasselnødder. Om et par år, er det meningen at de skal tilbringe en del af sommeren i dette område.


På deres folde har de desuden flere "grisehytter" hvor de kan søge skygge eller ly, hvis de ikke gider gå ind i stalden. 


Vi fører tilsyn med dem mange gange om dagen, men lad os endelig høre, hvis du tror at der er noget galt.  

Zwartbless får


Zwartbles stammer fra Friesland i den nordvestlige del af Holland.


Racens er oprindelig fremavlet fra Schoonebeeker Heideshaap  og er siden blevet forbedret med iblanding af Texel og får af malkerace, således at vi nu har en selvstændig kombinationsrace af kød/malkefårs type.


Zwartbles tilhører i dag de lette kødracer med en rigtig god kødkvalitet, som er både velsmagende, fin fibret og mager, uanset hvor gamle lammene måtte være på slagtetidspunktet. Der er ikke noget overflødigt fedt, der skal skæres fra og her kan også de, der ellers ikke bryder sig om lam, blive glædelig overrasket! Zwartbles er en robust og sund race med en høj mælkeydelse og dermed hurtig voksende lam.


Bygningsmæssigt har racen et bredt bækken og et relativt smalt hoved, hvilket giver lette læmninger – som oftest helt uden brug for hjælp. Samtidig har Zwartbles en høj frugtbarhed og rigtig gode moderegenskaber og både de lange ben og et velophængt yver giver lammene den allerbedste start på livet. Tvillinger hos førstegangs læmmende gimmere og trillinger hos moderfårene er således ikke ualmindeligt og kan udmærket lade sig gøre helt uden problemer, dog med hensyntagen til fodring.


Når lammene bliver vejet som 2 mdr., ligger vægten ofte allerede på 25-30 kg+. Zwartbles er den højeste fårerace, der findes, hvilket skyldes de lange ben, somer en vigtig del af racens karakteristika. Det kan give det umiddelbare indtryk, at kroppen virker mindre kødfyldt, men med en skulderhøjde på  ca. 8o-85 cm for moderfår og 85 -95 cm for væddere, så svinger vægten almindeligvis mellem ca. 75 – 85 kg for moderfår og ca. 100-140 kg for væddere. Når så den stolte hovedholdning, med den velrejste hals kommer oveni, så bliver resultatet et utrolig iøjnefaldende og smukt og elegant får, der med stor lethed kan bevæge sig rundt i selv stærkt kuperet terræn.


Temperamentet er roligt, venligt og samarbejdsvilligt.


Zwartbles er yderst ‘sociale får’, med en stor lyst til at omgås mennesker og de lærer som oftest hurtigt, hvad vi vil have dem til. Derfor egner de sig også i høj grad til hele familien.


De har vidt forskellige ‘personligheder’ og særegne træk, der hurtigt får nogen til at skille sig ud fra andre og det gør dem utrolig charmerende. Jo mere man beskæftiger sig med dem, jo mere tamme og menneskevenlige bliver de og de følger meget gerne nysgerrige med i alt, hvad der sker omkring dem.


De er individualister og flokmentaliteten er ikke særlig karakteristisk og man ser ofte en stor flok Zwartbles spredt ud over en hel mark eller enkeltdyr, der færdes for sig selv, når de hviler eller græsser. De lader sig ikke nemt stresse eller skræmme af noget. De er modige og kan faktisk være ret så pågående – især overfor hunde og fremmede dyr på folden og det i kombination med deres størrelse, gør dem  uegnede til f. eks. drivning med hyrdehunde, men da de lynhurtigt lærer at komme når man kalder, samt det faktum, at de ELSKER mad og derfor også hurtigt lærer at genkende betydningen af en foderspand, så kan man udmærket klare flytningen selv……

LOREM IPSUM DOLOR


Lorem ipsum dolor sit amet potenti torquent dui augue nunc mattis totam vulputate

curabitur ante imperdiet vestibulum pede ut dolor in sem suspendisse nec duis nibh sit laoreet eu vitae

Lorem ipsum dolor sit amet nibh potentti torquent augue nunc id mattis totam vulputate curabitur sem pede vell dolor suspendisse nec duis, nibh sit laoreet eu vitae fames nec imperdiet.

Lorem ipsum dolor sit amet nibh potentti torquent augue nunc id mattis totam vulputate curabitur sem pede vell dolor suspendisse nec duis, nibh sit laoreet eu vitae fames nec imperdiet.

Lorem ipsum dolor sit amet nibh potentti torquent augue nunc id mattis totam vulputate curabitur sem pede vell dolor suspendisse nec duis, nibh sit laoreet eu vitae fames nec imperdiet.